GadepigenElif kunne godt lide at lbe. Det var, som om man levede hurtigere, nr man lb. Hun var god til at lbe fra sin mor, nr hun var vred. Hun var god til at lbe fra sin lillebror. Hun var god til at lbe fra gadedrengene, som ville stjle fra hende. Og s var hun god til at lbe fra de fremmede mnd. Men hun ville nske, at hendes far kunne lbe hurtigere end hende. Det kunne han ikke. Han kunne hverken st eller g, og sdan havde det vret lige siden ulykken p